Jeres bryllupsbilleder kommer til at stå fremme i mange år. I sender det med takkekort til alle gæsterne, hvor det måske også vil komme i glas og ramme eller hænge på køleskabet. 

Det kan godt give lidt præstationsangst, hvis man ikke er vant til at få taget billeder. For man vil jo gerne se pæn ud og vise sig fra sin bedste side. 

Jeres fotograf skal nok sørge for et godt fotoshoot, men hvis du er meget spændt på billederne, er der nogle ting, du kan gøre inden den store dag. 

Her kommer nogle gode råd til, hvordan I bedst bliver klar til at få taget smukke bryllupsbilleder. 

Læs mere:

Bliv fotoklar til den store dag

Øv jer hjemmefra foran spejlet

Jeres bryllupsfotograf skal nok hjælpe jer med forskellige poseringer. Alligevel kan det være en god idé at øve lide hjemmefra, så I bliver vant til det. 

Stil jer foran et stort spejl. Prøv at stå på forskellige sider af hinanden, mens I står i forskellige positioner. Her kan I også finde jeres bedste sider, der fremhæver jeres flotteste træk. 

Hvis I er helt løbet tør for ideer til, hvordan I kan stå, så find inspiration i vores galleri eller besøg en af de mange danske influencere og se, hvordan de står på deres billeder.

bryllupsfotograf

Pak et emergency-beauty-kit

Det kan være en god idé at have pakket en taske med de mest nødvendige ting til at fikse håret eller makeuppen. Det vil da være ærgerligt, at I hver gang I ser på bryllupsbilledet får øje på en løs hårtot eller løbet mascara. 

Undgå det ved at være forudseende som en spejder og pak en lille taske med ekstra hårnåle, bumsecreme, hårlak, vabelplaster, ekstra falske øjenvipper osv., så alt står snorlige. Så kan I fokusere 100% på billederne. 

Smil! Det er jeres bryllupsdag

Husk at det skal være sjovt at få taget bryllupsbilleder, så slap af og nyd det. Fotografen kan sit kram og skal nok guide jer godt igennem de forskellige poseringer og settings. Fotografen har gjort det mange gange før og ved præcis, hvordan han får jeres bedste sider frem. 

Og husk, at I skal nemlig have taget billeder på en af jeres lykkeligste dage lige efter, I har sagt ja til hinanden. Den lykke kommer til at stråle ud af jer. Med jeres smukke tøj og makeup, kan I være sikre på, at kunne se tilbage på et fotoalbum med elegante, romantiske billeder. 

God fornøjelse med fotoshootet. Book en bryllupsfotograf her